Roser

Roser til ethvert formål og i alverdens farver - både med og uden duft. Der er altid plads til en rose i din have - prøv en rose i en krukke på terrassen. Vores sortiment favner både lave bunddækkende roser, tætte og buskede buketroser, duftende engelske Austin roser og slyngende klatreroser i en flot danskproduceret gartnerkvalitet. De robuske, sunde og meget duftende historiske roser og den danske udgave af de engelske roser - renaissancerosen - trives perfekt i de danske haver. Sunde roser er lette at passe. Roser trives bedst i en humus- og næringsrig jord på en solrig plet. Vores gartner anbefaler derfor specialproduceret rosenjord, når du planter, og at roserne gødes 1 gang om måneden i april-august. For at få det bedste resultat, er det vigtigt at vande dine roser jævnligt i løbet af sommeren.